Hvad kan jeres virksomhed vinde ved godt indeklima?
De fleste kontormedarbejdere opholder sig på arbejdspladsen omkring 8 timer hver dag. I de 8 timer skal man selvfølgelig have det godt, men man skal også have noget fra hånden så der også er en virksomhed når året er slut – kort sagt, der skal tjenes nogle penge.
I dette blogindlæg vil vi præsentere hvad indeklima betyder for medarbejderens produktivitet og dermed for virksomhedens bundlinje. Men inden vi kommer for godt i gang kan vi lige så godt starte med det, det hele handler om: beregningen.
Det er ret enkelt og alt hvad du skal bruge er antallet af medarbejderne i kontoret og deres årlige gennemsnitlige årsindkomst.
Beregn hvad din virksomhed kan vinde ved et godt indeklima
Ved at indtaste jeres data kan og forventninger til indeklimaet udregnes hvad det vil betyde for virksomhedensbundlinje. I mange tilfælde vil det være penge i får for at optimere noget i allerede gør.
Nederst i artiklen gives anbefalinger til inputs og forklaring hvorfor.
Eksempel: I et kontor hvor der sidder 4 personer med en gennemsnitligs indkomst på 30.000 kr/måned betyder det at virksomheden kunne øge dens omsætning med 90,697 kr/år.
Sammenhængen mellem indeklima og produktivitet
Hvad enten det er temperaturen, luftkvaliteten eller støjniveauet, så påvirker et dårligt indeklima vores produktivitet. Det har vi hørt nogle gange, men hvad betyder det egentligt? I et dårligt indeklima tager det os længere tid at nå det samme resultat som hvis luftkvaliteten var god – produktiviteten er dermed lavere i et dårligt indeklima.
Det tager længere tid at komme til det samme resultat i et dårligt indeklimaet som hvis det var godt!
Studier har vist at man med et godt indeklima kan øge produktiviteten med op til 20% (LO Rapport: Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller, 2010). 20% er meget og oftest noget der kun kan opnås i et lukket forskningsmiljø, men mindre kan jo også gøre det.
En indeklimakortlægning hos en af CLIMAIDs kunder viste at de kunne hæve produktiviteten med ca. 5% med et forbedret indeklima. I kontoret er der 50 medarbejdere, en forbedring af indeklimaet ville dermed kunne give virksomheden en øget produktivitet omkring 450.000 kr/året. Penge de gik glip af bare fordi de ikke var opmærksomme på deres indeklima.
Hvad består beregningen af?
Beregningen består af 3 elementer: produktivitet, antal sygedage og medarbejdertilfredshed.
Ved en kortlægning af indeklimaet kan vi ret præcist fastsætte hvad indeklimaet betyder for produktiviteten. Som udgangspunkt anbefaler vi at bruge antage en 5% forventet øget produktivitet.
Sygedage er også en del af beregningen, for i et dårligt indeklima får man hovedpine, bliver ør, bliver træt og føler generelt bare ubehag. Vi anbefaler at der forventes at kunne undgå 0,5 sygedag om året.
I CLIMAID mener vi, at en tilfreds medarbejder er en produktiv medarbejder. Det gør vi fordi, en undersøgelse fra LO har vist at hvis 10% af medarbejderne er utilfredse, så falder alle medarbejdernes produktivitet med 1,1%. Sammenhængen er lineær, så for hver 10% af medarbejderne der er utilfredse falder alle medarbejdernes produktivitet med 1,1%.
I beregningen er der antaget at vi kan undgå at 10% af medarbejderne er utilfredse og dermed øge produktiviteten med 1,1%.
Beregningen er ikke præcis videnskab, men giver ikke billede af hvad indeklimaet kan betyde for din virksomhed.