På mange danske badeværelser står der en badevægt, som er blevet købt i forbindelse med et forsøg på et vægttab. Men uanset om din nye badevægt er med en roterende skive eller er forbundet med dit Smartwatch, så kan den ikke andet end at vise, hvad du vejer – den kan ikke sikre at du taber dig.

Men hvorfor sælges der så så mange af dem? Jeg tror, at det er fordi du med en badevægt, uanset hvor teknisk den er, kan dokumentere og kvantificere effekten af dine anstrengelser.

Bare rolig, dette er ikke et indlæg om, hvordan man holder den slanke linje. Det er mit bud på, hvordan jeg mener, at man kan ændre sine egne eller hjælpe andre til at ændre deres vaner og adfærd f.eks. til at opnå et godt indeklima. I artiklen præsenteres en 3 trins metode og slutter med et eksempel på, hvordan beboerne i 12 lejligheder ændrede adfærd og fik et bedre indeklima.

Eksemplet kommer fra mit Ph.d. projekt hvor beboerne gennem fire måneder fik feedback på kvaliteten i deres indeklima, som de kontinuerligt kunne følge udviklingen i via en app. Der blev gennemført målinger og interviews med gruppen, som blev holdt op imod en kontrolgruppe.

Resultatet af undersøgelsen var, at gruppen, der fik feedback, i højere grad havde en bedre luftkvalitet og lavere relativ luftfugtighed end kontrolgruppen. Studier viser at styringen af indeklimaet primært påvirkes af udevejret, forsøgets kontrolgruppe bekræftede disse studier og opførte sig dermed som forventet. Feedback gruppen opførte sig modsat ved at følge anbefalingerne om mere udluftning og dermed at trodse det danske vejr.

Konklusion er baseret på målinger og interviews. Den viser at feedback har en gavnlig effekt på beboernes indeklima, som gennem øget opmærksomhed ændrede deres adfærd. Konklusionen viser ligeledes at gode intentioner sjældent er nok, men at feedback og opmærksomhed kan få dig til at nå dine mål.

Sund fornuft er ikke altid nok!

Nogle virksomheder sidder i bygninger uden mekanisk udluftning, automatisk vinduesåbning eller lignende, og her er det op til medarbejderne at styre indeklimaet.

Når vi snakker med lederne i sådanne bygninger og spørger til hvordan de styrer deres indeklima, støder vi ofte på holdningen: ”man kan da bare bruge sin sunde fornuft og åbne vinduet når det trænger”. Flere hypoteser foreslår dog, at det ikke altid er nok. Menneskekroppen er nemlig udviklet til at vænne sig til det miljø, den befinder sig i, og det betyder f.eks. at vi ikke opdager, at luftkvaliteten falder mens vi opholder os i det, men først når vi bevæger os fra et miljø til et andet.

Også i praksis er der tegn på at sund fornuft ikke er nok. I CLIMAID har vi efterhånden kortlagt indeklimaet hos mange virksomheder og private husstande, hvor luftkvaliteten afhang af medarbejdernes eller beboernes evne til at åbne vinduet. Her ses en tydelig overensstemmelse med hypotesen om at vinduerne enten ikke bliver åbnet eller at det sker alt for sent, og først når indeklimaet har haft en negativ påvirkning.

Det er altså ikke altid nok at bruge sin sunde fornuft. Man har brug for noget konkret, der kan vise hvornår der er behov for at ændre indeklimaet.

Hvordan kan man påvirke adfærd

Hvis målet er at forbedre luftkvaliteten ved at øge udluftning, så kunne man jo godt forestille sig, at man satte en alarm to gange om dagen og åbnede vinduerne, når de ringede. Det kan måske virke på den meget korte bane, men på den lange bane skal der en stærkere og mere dynamisk løsning til.

Hvis det ikke virker at have en simpel reminder, hvad hjælper så?

Der findes mange metoder til at ændre brugeres adfærd, hvor en af de mest kendte og udbredte er Nudging – metode hvor adfærd ændres ved at give et skub i den ønskede retning. Både i mit ph.d. projekt og i Climaid er vi blevet inspireret af disse metoder, og vi anbvender selv en metode, der tager udgangspunkt i tre simple trin:

1. Anerkendelse: Først skal man anerkende at man har et problem. Hvis man ikke anerkender, at der er et problem, hvorfor skal man så gøre noget ved det?
2. Motivation: Herefter skal man motiveres til at gøre noget ved problemet. Det kan f.eks. være, at ens familie opfordrede til et vægttab fordi de er bange for ens helbred. Men det kan også være ledelsen, der opfordrer til mere udluftning for at øge medarbejdernes sundhed og produktivitet.
3. Muliggørelse: Til sidst skal man have de rette værktøjer til at opnå det, man er motiveret til at gøre. Til vægttab kan det være en kalorietæller. Når det handler om mere udluftning kan det være automatisk vinduesåbning eller en indikator der viser, hvornår vinduets skal åbnes.

Feedback, og især positiv feedback, kan gøre at vi ændrer adfærd. Det tror jeg, er fordi de fleste mennesker kan godt lide at blive bekræftet og anerkendt for, at det de tænker og gør er det rigtige – mig selv inklusiv.

Positiv feedback var derfor også en central del af materialet, der skulle motivere forsøgspersonerne i mine studier og i CLIMAID.

Hvilken effekt kan feedback have?

Der kan med garanti gives en masse forskellige eksempler på at positiv feedback har en hensigtsmæssigt effekt – se bare sportstrackeren Endomondo. For at vise effekten af positiv feedback på indeklimaet, vil jeg give et eksempel fra mit ph.d. projekt:

Formålet med forsøget var at undersøge, om det var muligt at ændre måden, beboere i almennyttige lejligheder styrede deres indeklima og dermed energiforbrug.

Til forsøget udviklede jeg en feedback-metode, hvor beboerne i real time kunne følge deres indeklima og en gang om ugen fik et status brev, der viste hvordan ugen var gået, samt fortalte hvad de kunne gøre for at forbedre deres indeklima. Beboerne fik individuel introduktion til feedback-metoden samt en folder der forklarede, hvad de kunne gøre for at forbedre indeklimaet. De blev altså i stand til at forstå, hvad de skulle gøre for at forbedre indeklimaet.

Flere studier har vist at vores styring af indeklimaet i meget høj grad påvirkes af udevejret, er det f.eks. koldt eller blæser det så åbner vi ikke vinduet. Derfor vil indeklimaet, ifølge terioen, være dårligere om vinteren end om sommeren, fordi det ikke er naturligt at lufte ud.

Resultatet var at CO₂ koncentrationen, i perioden efter feedbacken blev indført, faldt.  Ifølge teorien burde den have steget. Samtidig faldt den relative luftfugtighed til under 60% i lejligheder, der fik feedback. Det samme var ikke gældende i kontrolgruppen.