Indeklima kan alle mærke, alle har en holdning til det og det påvirker os alle. Derfor er det afgørende at alle parter har en god dialog om det og arbejder sammen om det.

Jeg har personligt oplevet at jeg og mine kollegaer på kontoret har været utilfredse med hvordan f.eks. solafskærmningen styres og derfor lavede en manuel overstyring – det betød så at der senere på dagen blev varmt i lokalet, hvilket vi heller var tilfredse med.

Den situation kunne nemt være undgået hvis vi vidste hvorfor styringen gjorde det og vores facility manager kunne have undgået at bruge en masse administrationstid på at skulle håndtere vores klage e-mails.

Med denne liste giver jeg mine 5 bud på områder der skal være i fokus og en del af løsningen til det gode indeklima.

1 Glade medarbejdere giver en god bundlinje

Husk at medarbejderne er virksomhedens vigtigste aktiv og at vi har bygget bygningen for at det skal være et sted hvor de har det godt og kan lide at være. Vi skal selvfølgelig spare på energien men ikke på bekostning af komforten. Faktisk har forskning vist at de penge der kan spares på varme, ventilation og aircondition er en brøkdel af den tabte arbejdsfortjeneste ved dårligt indeklima1.

Det betyder ikke at man skal være ligeglad med energiforbruget, men at man skal bruge energien optimalt og når der er brug for den. Det er f.eks. ikke nødvendigt at have 23°C i weekenden når bygningen står tom.

2 Undgå e-mails uden en modtager

At tro man helt kan undgå indeklimaklager er desværre utopi. Normalt når der laves indeklimavurderinger antages det som godt hvis 80% af medarbejderne er tilfredse1.

Hvad skal man så gøre når der kommer en klage over indeklimaet og hvordan skal den håndteres?

Det er vigtigt at have et sted hvor medarbejderne kan tilkendegive deres oplevelse af indeklimaet, både godt og dårligt. Det kan være en fysisk postkasse på kontoret eller via en dedikeret e-mailadresse. Det vigtige er at det bliver registeret så efterfølgende analysearbejde kan gøres så effektivt som muligt.

Med sådan en holdning er modsvaret ofte: giver vi så ikke bare folk et sted at klage? Og jo, det gør man. Men hvad er alternativet? Er man utilfreds så skal man nok finde et sted og en måde at klage og så er det min holdning at det er bedre at have et sted hvor det kan foregå struktureret, i stedet for det foregår ved kaffemaskinen.

3 Brug data som fundament for indeklimasnakken

Det handler om at kunne tage følelserne ud af indeklimaet, så er det nemmere at diskutere. Ved at have data er det nemmere at kunne diskutere hvordan indeklimaet er, finde ud af hvor udfordringerne opstår og hvad man skal gøre ved dem. Data kan f.eks. være fra Arbejdspladsvurderingen men det er vigtigt også at have nogle løbende målinger, der gør det nemmere at identificere problemet og hvornår det opstår.

Følelser og medarbejderoplevelser skal med i styringen af indeklimaet, men det er vigtigt at det ikke kun er følelser og klager der bestemmer – for så er det den der råber højst der bestemmer.

4 Kender alle udgangspunktet?

Vær sikker på at alle forstår mulighederne i bygningen. Det er vigtigt at medarbejderne har en ide om hvad der er muligt i bygningen. Det er ikke godt hvis medarbejderne forventer en Ferrari men faktisk kører rundt i en Fiat. De fleste bygninger kan opnå et godt indeklima men nogle bygninger kræver lidt mere af medarbejderne for at opnå det. Dette vil bidrage positivt til produktiviteten i perioder hvor et godt indeklima kun kan opretholdes ved gode vaner.

5 Hvordan vil i have jeres indeklima?

Dette punkt er til ledelsen og driftspersonalet: Har i et mål for jeres indeklima? At bestemme om der skal gøres noget er nemmere hvis man har en mål eller noget man vil opnå. Derfor anbefaler jeg altid at man som virksomhed skal have en målsætning for sit indeklima

Sådanne mål kunne være:

• Luftkvaliteten skal være indenfor arbejdstilsynets anbefaling 95% af arbejdstiden.
• Temperaturen må max være 4°C højere end udetemperaturen.
• Medarbejderne skal kunne påvirke styringen af indeklimaet.
• Det accepteres/opfordres at medarbejderne tilpasser deres tøj til årstiden.

Og så skal der selvfølgelig også følges op på disse mål, ligesom der løbende følges op på virksomhedens produktionsmål og medarbejdertilfredshed.

Kilder:

1 REHVA guidebook no. 6: Indoor Climate and Productivity