66
/ 100
Korttidssygefravær er den type fravær hvor en medarbejder er gået hjem på grund af hovedpine, forkølelse, generelt ubehag etc., men kommer igen dagen efter. Det er den slags sygefravær der er svær at dokumentere og måle, men som har en stor betydning for virksomhedens bundlinje.
Årsagen til korttidssygefraværet kan være mange, men flere uafhængige studier har vist at indeklimaet har en stor betydning for sygefraværet og for hvordan det kan undgås. Faktisk kan med ved at forbedre indeklima reducere sit korttidssygefravær med op 50%. [1]
Vi danskere har i gennemsnit 8 korttidssygedage om året!
I gennemsnit har vi danskere 8 sygedage i kategorien korttidssygefravær, en reduktion til 4 dage vil altså ikke kun være godt for medarbejderen men også særdeles godt for virksomhedens bundlinje. Og her er det vigtigt at understrege at det er en reduktion der er mulig at opnå. For det handler om at forbedre indeklimaet, hvilket kan gøres på mange måder, men som starter med at dokumentere problemet.
2 typer sygefravær
Innovationsminister Sophie Løhde og beskæftigelsesminister Troels Lund startede 2019 med at udgive en rapport der viser hvad sygefravær koster og hvad der er at spare ved at reducere sygefraværet. Rapporten peger på at reduktionen af sygefraværet skal komme fra ledelsen.
Sophie Løhdes undersøgelse handler især om det psykiske arbejdsmiljø, men videnskabelige undersøgelser viser at det fysiske arbejdsmiljø har også en afgørende betydning for medarbejdernes sygefraværet.
I det fysiske arbejdsmiljø er der to typer sygefravær; kort og langtidssygefravær. Det giver lidt sig selv, men langtidssygefravær er den slags hvor man er sygemeldt i længere tid og ikke har en daglig gang på kontoret. Korttidssygefravær er den slags sygdom hvor vi går hjem på grund af hovedpine, forkølelse og generelt ubehag.
Et dårligt indeklima kan lede til kroniske sygedomme f.eks. fandt C. G. Bornehag og hans team i 2005 at børn der bor i et dårligt indeklima, har en højere risiko for at udvikle astma og allergier. Men det kræver at man opholder sig længe i det dårlige indeklima, hvilken oftest ikke er tilfældet i et kontormiljø.
Korttidssygefravær er også blevet undersøgt af flere forskellige uafhængige studier, men peger alle på dette samme: Et godt indeklima at reducere korttidssygefraværet betydeligt.
Piers MacNaugthon[2] et al. fra Harvard T. H. Chan School of Public Health undersøgte i 2017 at forbedring af indeklimaet kan reducere korttidssygefraværet med op til 30%. Denne undersøgelse bakkes op af Jang-Young Lee og Pawel Wargocki fra Danmarks Tekniske Universitet, der med deres undersøgelse i 2018 viser en højere arbejdstilfredshed og lavere sygefravær i bygninger med et godt indeklima[3].
Et godt indeklima kan reducere jeres sygefravær med op til 30%
EU blander sig også i debatten og har sat tal på hvad et godt indeklima betyder. REHVA (Federation of European Heating, Ventilation and Air Conditioning Associations) viser i deres undersøgelser at en forbedring af indeklimaet kan reducere sygefraværet med 50% [4].
Omsættes disse videnskabelig tal til den virkelige verden, så er det klart at der er mange penge at spare. Danmarks Statistik har kortlagt korttidssygefraværet i Danmark og viser at vi i gennemsnit har 8 korttidssygedage om året. Det vil altså sige at ved at sikre et godt indeklima kan fjerne 3 – 4 sygedage om året.
Sygefravær er dyrt!
Korttidssygefravær kan hurtigt blive dyrt for virksomheden både direkte og indirekte. Direkte, fordi det er virksomheden der skal betale for de timer hvor medarbejderen er gået hjem og ikke kan udføre sit arbejde. Denne omkostning er forbundet direkte til medarbejderens løn.
Den indirekte udgift opstår når medarbejderen ikke kan nå at udføre en opgave til en deadline og derfor enten skal have hjælp af en kollega eller må skuffe en kunde. Denne udgift er sværere at sætte tal, men ikke noget der skal glemmes.
Men hvad koster det så, prøv beregneren herunder for at se hvor meget i bruger på korttidssygefraværet i din virksomhed.
Man kan ikke ændre hvad man ikke måler og korttidssygefraværet på grund af dårligt indeklima kan været svært at måle og derfor også være svært at gøre noget ved. Måske bliver det slet ikke anmeldt fordi medarbejderne inddrager det i deres flekstid, men sådan skal det jo helst ikke være, man skal ikke blive syg af at gå på arbejde.
Og hvad kan man så gøre ved det?
Man kan jo starte med at finde ud af om man har et problem med indeklimaet, for man kan ikke ændre hvad man ikke kan måle. Dette gøres ved at sammenligne faktiske målinger af indeklimaet med medarbejdernes oplevelse af det. Ud fra det skal man optimere de processer man allerede gør f.eks. sørge for at vinduernes åbnes på de rigtige tidspunkter og at ventilationssystemet fungere som det skal. Når man har været igennem alt dette og målingerne både de kvalitative og kvantitative viser at det stadig ikke er godt, så kan man ringe efter de virksomheder der gerne vil sælge dig et nyt ventilationsanlæg.
[1] Association between ventilation rates in 390 Swedish homes and allergic symptoms in children, Bornehag C. G. et al. Indoor Air, 2005, doi:10.1111/j.1600-0668.2005.00372.x
[2] The impact of working in a green certified building on cognitive function and health, MacNaughton, Department of Environmental Health, Harvard T.H. Chan School of Public Health, Boston, MA, USA. Buidling and Environment 114, 2017.
[3] Indoor environmental quality, occupant satisfaction, and acute building-related health symptoms in Green Mark-certified compared with non-certified office buildings, Jang-Young Lee et al. 1National University of Singapore, Singapore City, Singapore. Indoor Air 2018. DOI: 10.1111/ina.12515
[4] REHVA Guidebook no. 6 Indoor Climate and Productivity in Offices. Pawel Wargocki and Olli Seppänen (editors).
