Til Barcelona uden speed-o-meter!
Alle virksomheder arbejder for at skabe et finansielt overskud. Og når virksomheden har et par eller måske mange ansatte, så hænger det overskud sammen med de ansattes glæde og tilfredshed med at gå på arbejde, for en tilfreds medarbejder er også en produktivmedarbejder.
I Danmark skal man igennem Arbejds Plads Vurderingen (APV) spørge sine medarbejdere hvor de oplever f.eks. Indeklimaet og hvordan de har det med det. At spørge sine medarbejdere årligt eller hvert andet år om hvordan de oplever indeklimaet og så agere ud fra det, svarer til at køre fra København til Barcelona og holden en fart mellem 110-130 km/t uden et speedometer.
Lad mig uddybe lidt. Hvis man skal køre fra København til Barcelona og skal holde en bestemt fart, har man brug for konstant feedback om hvor hurtigt man kører. Det er ikke nok bare hvad farten er når man starter i København og slutter i Barcelona.
Hvis man skal drive en virksomhed og ved at virksomhedens overskud hænger sammen med medarbejdernes tilfredshed med indeklimaet, så er det heller ikke nok bare at spørge om deres tilfredshed en gang om året.
I min optik skal det gøres dagligt og gerne i real time – de skal ihvert fald have muligheden for at fortælle om det i real time. For ved at spørge ofte og i real time får man et retvisende billede af hvad problemet egentlig og man kan nå at reagere i tide inden et lille problem bliver et stort problem.
Et eksempel:
Jeg hørte en gang om en dame der på sin arbejdsplads var blevet placeret et sted hvor der var træk (for høj lufthastighed). Hun tænkte, at det går nok og havde et tæppe når det var slemt. Det endte med at hun fik blærebetændelse – af at gå på arbejde!
Hvis hun havde haft muligheden for at rapportere de daglige trækgener, så kunne ledelse have set hvor stort et problem det var og grebet ind i tide og undgået en måske to sygedage. Det lyder måske lidt kynisk, men virksomhedens overskud kan jo kun genereres mens medarbejderne arbejder og ikke når de er syge.
Hvordan skal man spørge?
Jeg synes at man skal spørge og man skal gøre det ofte, og hvad enten man bruger en smiley som i Elgiganten eller løsningen fra Peakon så er det en god ide at kunne sammenligne de kvalitative oplevelser med kvantitative målinger eller nogle af virksomhedens vigtigste KPI’er f.eks. kundetilfredshed eller salgstallene.
I CLIMAID sammenligner vi medarbejdernes indeklimaoplevelse med faktiske målinger af indeklimaet. På den måde kan ledelse eller faciliteter afdelingen holde øje med om der skal gøres noget, som ikke lige passer ind i Dansk Standard, men som har stor betydning for medarbejdernes tilfredshed og virksomhedens bundlinje.